Forside   |     Log ind
Ledig stilling - detaljer
Virksomhedsbeskrivelse:
Vores kunde, Dansk Studie Center har siden 1998 arrangeret kursusrejser til Bali og Costa Rica, Vietnam, New Zealand, Hawaii, Australien, Mexico og Thailand.

Kurset henvender sig til unge med afsluttet ungdomsuddannelse, f.eks. gymnasie- og handelsskoleelever som tilbydes et højskolelignende ophold i udlandet af tre til fire måneders varighed.

På kurset undervises de 40 kursister (18-30 år) i moduler af tre ugers varighed med 60 undervisningstimer.

Læs eventuelt mere på www.danskstudiecenter.dk
Arbejdssted:
Vietnam/Australien og New Zealand/Thailand
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Mrk.: Rejseledere/1400
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Du bedes derfor indsende din ansøgning snarest muligt. Stillingen vil først blive taget af Internettet, når den er besat.
Ansøgning sendes via denne hjemmeside eller mailes til: job@profilpartner.dk
Rejseledere
Selvstændige * Empatiske * Serviceorienterede * Modne * Ansvarsbevidste

Stillingsbeskrivelse:
Vi søger en rejseleder til at stå for et kursus som er en kombination af rejser til Vietnam og Australien. Kurset starter 2/1-2010 og varer til 1/4-2010. Det forventes, at rejselederen rejser ud ca. 3-4 uger inden kurset for at forberede sig.

Det andet kursus, som er en kombination af New Zealand og Thailand, starter 13/2-2010 og varer til 25/5-2010. Også her forventes det, at man rejser ud ca. 3-4 uger inden kurset for at forberede sig.

Når kurset starter, står du for den daglige ledelse af kursuscentret, hvor der vil være op til 40 deltagere i aldersgruppen 18 til 30 år.

Du indgår aktivt i de unges hverdag, og fungerer som bindeled mellem Dansk Studie Center, kursuscentret og andre leverandører.

Du får en meget alsidig hverdag, der aldrig er til at forudsige. Følgende opgaver kan dog trækkes frem, som meget faste opgaver, som skal løses;

Du skal altid være parat til at modtage undervisere og sørge for backup funktion for disse. Du står for løbende rapportering til hovedkontoret i Danmark, ligesom du bliver budgetansvarlig og ansvarlig for aflæggelse af regnskab. Du skal deltage i rundrejser og ekskursioner med de unge, samt være indstillet på, at være en del af en vagtordning, med en 24-timers åben nødtelefon.

Du har en 5 dages arbejdsuge, men skal være indstillet på, at weekender og aftener også kan indgå, såfremt der er særlige arrangementer herunder også rundrejser og ekskursioner.
Du tilbydes:
Arbejde i perioden fra december 2009 til april/maj 2010 samt samme periode i 2011 og 2012. Da der ikke er mulighed for beskæftigelse i den mellemliggende periode, lægges der vægt på, at ansøgere har mulighed for anden beskæftigelse i den periode.
Løn:
Du får en fast løn per måned samt betalt bolig og transport.
Egenskaber:
Du er en ansvarsbevidst, initiativtagende og empatisk person, der både er involverende og engageret og, som samtidig formår at dele sol og vind lige, så alle kursister føler sig hørt.

Du formår at holde hovedet koldt trods uforudsete problemer. Tager gerne initiativet til at finde en løsning, og er samtidig den, der gerne går forrest, når behovet opstår.

En udadvendt person, som både er jordnær og, som har ben i næsen vil få størst succes i stillingen.
Erhvervserfaring:
Der stilles ingen specielle krav til din erhvervserfaring. Det forventes dog, at du er i stand til at skaffe dig indtjening i den mellemliggende periode, når du ikke er ude at rejse.

Ansøgere, der har mulighed for at underskrive en flerårig kontrakt, samt har ledelses- og rejseerfaring gerne også udenfor Europa, vil blive foretrukket.
Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.
Sprogkundskaber / EDB:
Du er i stand til at tale og skrive engelsk på et vist niveau. Ligesom du er vant til at arbejde med IT.
 
Søg stillingen her!
Søg stillingen
Adresse: Profil Partner ApS, Birkerød Kongevej 81, DK-3460 Birkerød   Telefon: 43 43 40 60   Fax: 43 43 40 65   Mail: profilpartner@profilpartner.dk

Copyright © 2009 - credits